Produktansvarsdirektivet
Produktansvarsdirektivet: intet at certificere, og en teknisk dokumentation som en domstol kan pålægge dig at udlevere
- Hvem det gælder for
- Enhver producent af et produkt, der bringes i omsætning i EU, og software er udtrykkeligt et produkt (artikel 4, stk. 1). Er producenten uden for Unionen, kan importøren, den bemyndigede repræsentant eller fulfilment-tjenesteyderen i stedet være ansvarlig.
- Datoerne
- Produkter, der bringes i omsætning eller tages i brug efter den 8. december 2026. Medlemsstaterne skal have deres nationale ret i kraft senest den 9. december 2026: én dag fra hinanden, i selve direktivet.
- Det ene, der skal gøres
- Intet at registrere, certificere eller erklære, så ingen virksomhed kan overholde dette direktiv. Mindsk eksponeringen, og bevar de beviser, som en domstol kan pålægge dig at fremlægge.
Hvor forordningen om cyberrobusthed møder det, og i hvilken retning
6 af de 9 forbindelser går imod producenten. Overensstemmelse med CRA beskytter ingen mod dette ansvar; en overtrædelse af den er sagsøgerens genvej.
| For producenten | Direktiv | CRA | Hvad det betyder |
|---|---|---|---|
| Imod dig | Art. 10(2)(b)10(2)(b) | CRA 13(1) | En overtrædelse af CRA lader defekten formode Defekt formodes, når sagsøgeren godtgør, at produktet ikke opfylder obligatoriske produktsikkerhedskrav i EU-retten eller national ret, der skal beskytte mod risikoen for den lidte skade. CRA's væsentlige krav er sådanne obligatoriske krav fra Unionen. En sagsøger, der godtgør en overtrædelse, skal ikke særskilt bevise defekten; producenten skal afkræfte formodningen. |
| Imod dig | Art. 7(2)(f)7(2)(f) | CRA 13(1) | Cybersikkerhedskrav vejer med i vurderingen af defekten Relevante produktsikkerhedskrav, herunder sikkerhedsrelevante cybersikkerhedskrav, er blandt de forhold, en domstol tager i betragtning ved vurderingen af defekt. Svagere end formodningen ovenfor, og i samme retning: CRA er en målestok, en domstol kan holde produktet op imod, ikke et læ. |
| Imod dig | Art. 11(2)(c)11(2)(c) | CRA 13(8) | En sikkerhedsopdatering, der ikke leveres, ligger inden for ansvaret En producent er normalt fritaget, når defekten opstod, efter produktet blev bragt i omsætning. Den fritagelse gælder ikke, når defekten skyldes manglende softwareopdateringer eller -opgraderinger, der er nødvendige for at bevare sikkerheden, og som er under producentens kontrol. CRA pålægger producenter at levere sikkerhedsopdateringer i supportperioden, så pligten og eksponeringen beskriver den samme svigt. |
| Imod dig | Art. 11(2)(b)11(2)(b) | CRA 13(9) | En dårlig opdatering er også producentens Samme fritagelse gælder ikke, når defekten skyldes software, herunder opdateringer eller opgraderinger, under producentens kontrol. En opdatering, der indfører defekten, forsvares ikke med, at produktet forlod fabrikken uden fejl. |
| Imod dig | Art. 7(2)(e)7(2)(e) | CRA 13(8) | En supportperiode er en periode med bevaret kontrol Det tidspunkt, der tæller ved vurderingen af en defekt, er omsætningen eller, hvis producenten bevarer kontrollen derefter, det tidspunkt, hvor produktet forlod producentens kontrol. En supportperiode efter CRA er en periode med bevaret kontrol og dermed også den periode, vurderingen af defekten ser på. |
| Imod dig | Art. 10(2)(a)10(2)(a) | CRA 13(7) | Du kan pålægges at udlevere den tekniske dokumentation, og at holde den tilbage lader defekten formode En domstol kan pålægge en sagsøgt at fremlægge relevante beviser, den råder over, og defekt formodes, hvis den ikke gør det. En teknisk dokumentation efter CRA er et bevis, producenten råder over. En dokumentation i orden gør pålægget til at overleve; ikke at føre en undgår det ikke. |
| For dig | Art. 11(1)(e)11(1)(e) | Udviklingsrisikoforsvaret, der handler om viden, ikke om overensstemmelse En producent er fritaget, når den objektive videnskabelige og tekniske viden på det relevante tidspunkt ikke gjorde det muligt at opdage defekten. Det er det nærmeste, en omhyggelig producent kommer et forsvar, og det afhænger af, hvad der kunne vides, ikke af, hvad der var certificeret. Artikel 18 lader en medlemsstat fjerne det, så det er ikke til rådighed overalt. | |
| For dig | Art. 7(3)7(3) | At forbedre produktet senere gør ikke det gamle defekt Et produkt er ikke defekt alene fordi et bedre produkt, herunder opdateringer eller opgraderinger, siden er bragt i omsætning. At levere forbedringer er ikke en indrømmelse. | |
| Ingen af delene | Art. 1515 | Intet af dette kan aftales væk Ansvaret efter direktivet kan over for skadelidte ikke begrænses eller udelukkes, hverken ved en aftalebestemmelse eller ved national ret. Brugsvilkår når det ikke, og det gør en overensstemmelsesvurdering efter CRA heller ikke: intet i direktivet gør overensstemmelse med en anden retsakt til et forsvar. |
Din tekniske dokumentation er et bevis, du råder over
En domstol kan pålægge fremlæggelse efter artikel 9, og manglende fremlæggelse gør, at defekten formodes efter artikel 10, stk. 2, litra a). En dokumentation i orden er det, der gør pålægget til at overleve.
Den tekniske dokumentation efter CRADirektivets bestemmelser i EU-Tidendes ordlyd
33 bestemmelser, grupperet efter hvad de gør. Teksten er EU-Tidendes som berigtiget, med de stykkenumre den trykker.
Anvendelsesområde
- Art. 2(1)1. Dette direktiv finder anvendelse på produkter, der bringes i omsætning eller tages i brug efter den 8. december 2026.
- Art. 21(1)Direktiv 85/374/EØF ophæves med virkning fra den 9. december 2026. Det finder dog fortsat anvendelse på produkter, der er bragt i omsætning eller taget i brug inden denne dato. Henvisninger til det ophævede direktiv gælder som henvisninger til nærværende direktiv og læses efter sammenligningstabellen i bilaget.
Definitioner
- Art. 4(1)I dette direktiv forstås ved: 1) »produkt«: enhver løsøregenstand, selv om genstanden er integreret i eller forbundet med en anden løsøregenstand eller en fast ejendom; det omfatter elektricitet, digitale produktionsfiler, råmaterialer og software 2) »digital produktionsfil«: en digital version af eller en digital skabelon for en løsøregenstand, der indeholder de funktionelle oplysninger, der er nødvendige for at fremstille en fysisk genstand ved at muliggøre automatiseret styring af maskiner eller værktøjer 3) »relateret tjeneste«: en digital tjeneste, som er integreret i eller forbundet med et produkt på en sådan måde, at fraværet af denne tjeneste ville forhindre produktet i at udføre en eller flere af sine funktioner 4) »komponent«: enhver materiel eller immateriel genstand, ethvert råmateriale eller enhver relateret tjeneste, som er integreret i eller forbundet med et produkt; 5) »fabrikantens kontrol«:
Skade
- Art. 5(1)1. Medlemsstaterne sikrer, at enhver fysisk person, der lider skade forårsaget af et defekt produkt (»den skadelidte«), har ret til erstatning i overensstemmelse med dette direktiv.
- Art. 6(1)1. Retten til erstatning i henhold til artikel 5 finder udelukkende anvendelse i forbindelse med følgende typer af skader:
Defekt
- Art. 7(1)1. Et produkt anses for at lide af en defekt, hvis det ikke frembyder den sikkerhed, som en person med rette kan forvente, eller som er påkrævet i henhold til EU-retten eller national ret.
- Art. 7(2)(c)virkningen på produktet af enhver evne til fortsat at lære eller erhverve nye funktioner, efter at det er bragt i omsætning eller taget i brug
- Art. 7(2)(d)den rimeligt forudsigelige indvirkning på produktet af andre produkter, der kan forventes anvendt sammen med produktet, herunder ved forbindelse
- Art. 7(2)(e)det tidspunkt, hvor produktet blev bragt i omsætning eller taget i brug, eller, hvis fabrikanten bevarer kontrollen over produktet efter dette tidspunkt, det tidspunkt, hvor produktet har forladt fabrikantens kontrol
- Art. 7(2)(f)relevante produktsikkerhedskrav, herunder sikkerhedsrelevante cybersikkerhedskrav
- Art. 7(3)3. Et produkt anses ikke for at være defekt alene af den grund, at et bedre produkt, herunder opdateringer eller opgraderinger af et produkt, allerede er bragt eller efterfølgende bringes i omsætning eller tages i brug.
Hvem er ansvarlig
- Art. 8(1)1. Medlemsstaterne sikrer, at følgende erhvervsdrivende er ansvarlige for skader i overensstemmelse med dette direktiv:
- Art. 8(2)2. Enhver fysisk eller juridisk person, der ændrer et produkt væsentligt uden for fabrikantens kontrol og derefter gør det tilgængeligt på markedet eller tager det i brug, betragtes som fabrikant af dette produkt for så vidt angår stk. 1.
- Art. 12(1)1. Uden at det berører national ret vedrørende ret til regres sikrer medlemsstaterne, at to eller flere erhvervsdrivende, der er ansvarlige for en og samme skade i henhold til dette direktiv, kan pålægges solidarisk hæftelse.
- Art. 15Medlemsstaterne sikrer, at en erhvervsdrivendes ansvar i henhold til dette direktiv ikke begrænses eller udelukkes i forhold til skadelidte ved en kontraktbestemmelse eller ved national ret.
Fremlæggelse af beviser
- Art. 9(1)1. Medlemsstaterne sikrer, at det efter anmodning fra en person, der kræver erstatning i en sag ved en national domstol for skade forårsaget af et defekt produkt (»sagsøgeren«), og som har fremlagt kendsgerninger og bevismateriale, der er tilstrækkelige til at underbygge erstatningskravets berettigelse, påhviler sagsøgte at fremlægge relevant bevismateriale, som sagsøgte råder over, på de betingelser, der er fastsat i denne artikel.
Bevisbyrde
- Art. 10(2)2. Det antages, at produktet lider af en defekt, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:
- Art. 10(2)(a)sagsøgte undlader at fremlægge relevant bevismateriale i henhold til artikel 9, stk. 1
- Art. 10(2)(b)sagsøgeren påviser, at produktet ikke opfylder de obligatoriske produktsikkerhedskrav, der er fastsat i EU-retten eller national ret, og som har til formål at beskytte mod risikoen for den skade, som den skadelidte har lidt, eller
- Art. 10(2)(c)sagsøgeren påviser, at skaden er forårsaget af en åbenbar fejl ved produktet under anvendelse, som med rimelighed kan forventes, eller under normale omstændigheder.
- Art. 10(3)3. Der antages at være en årsagsforbindelse mellem produktets defekt og skaden, hvis det er godtgjort, at produktet lider af en defekt, og at den forvoldte skade er af en art, der typisk stemmer overens med den pågældende defekt.
Ansvarsfritagelser
- Art. 11(1)1. En erhvervsdrivende som omhandlet i artikel 8 er ikke ansvarlig for skade forårsaget af et defekt produkt, hvis den pågældende erhvervsdrivende beviser et eller flere af følgende forhold:
- Art. 11(1)(c)at det er sandsynligt, at den defekt, der forårsagede skaden, ikke forelå på det tidspunkt, hvor produktet blev bragt i omsætning, taget i brug eller, for så vidt angår en distributør, gjort tilgængeligt på markedet, eller at denne defekt opstod efter dette tidspunkt
- Art. 11(1)(e)at den objektive videnskabelige og tekniske viden på det tidspunkt, hvor produktet blev bragt i omsætning eller taget i brug eller i den periode, hvor produktet var under fabrikantens kontrol, ikke var af en sådan art, at defekten kunne opdages
- Art. 11(2)2. Uanset stk. 1, litra c), fritages en erhvervsdrivende ikke for ansvar, hvis defekten ved et produkt skyldes et eller flere af følgende forhold, forudsat at det er inden for fabrikantens kontrol:
- Art. 11(2)(a)en relateret tjeneste
- Art. 11(2)(b)software, herunder softwareopdateringer eller -opgraderinger
- Art. 11(2)(c)manglende softwareopdateringer eller -opgraderinger, der er nødvendige for at opretholde sikkerheden
- Art. 18(1)1. Uanset artikel 11, stk. 1, litra e), kan medlemsstaterne i deres retssystemer bevare eksisterende foranstaltninger, ifølge hvilke erhvervsdrivende er ansvarlige, selv om de beviser, at den objektive videnskabelige og tekniske viden på det tidspunkt, hvor produktet blev bragt i omsætning eller taget i brug, eller i den periode, hvor produktet var under fabrikantens kontrol, ikke var af en sådan art, at defekten kunne opdages. Enhver medlemsstat, der ønsker at opretholde foranstaltninger i overensstemmelse med nærværende stykke, meddeler Kommissionen teksten til foranstaltningerne senest den 9. december 2026. Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater herom.
Regres
- Art. 14(1)Hvis mere end én erhvervsdrivende er ansvarlig for en og samme skade, har en erhvervsdrivende, der har ydet erstatning til skadelidte, ret til at tage retsmidler i anvendelse mod andre erhvervsdrivende, som er ansvarlige i henhold til artikel 8, i overensstemmelse med national ret.
Frister
- Art. 16(1)1. Medlemsstaterne sikrer, at der gælder en forældelsesfrist på tre år for anlæggelse af søgsmål med krav om erstatning for skader, der falder ind under dette direktivs anvendelsesområde. Forældelsesfristen løber fra den dag, hvor skadelidte fik eller med rimelighed burde have fået kendskab til samtlige følgende:
- Art. 17(1)1. Medlemsstaterne sikrer, at en skadelidt ikke længere har ret til erstatning i henhold til dette direktiv ved udløbet af en periode på 10 år, medmindre den skadelidte i mellemtiden har anlagt sag mod en erhvervsdrivende, der kan holdes ansvarlig i henhold til artikel 8. Denne periode løber fra:
Gennemførelse
- Art. 22(1)1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 9. december 2026. De underretter straks Kommissionen herom. Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. Medlemsstaterne fastsætter de nærmere regler for henvisningen.
National ret
Hver medlemsstat skal sætte sine nationale foranstaltninger i kraft senest den 9. december 2026. Hvilke stater der indtil nu har meddelt foranstaltninger, står i EU's register over nationale gennemførelsesforanstaltninger. Det viser kun, hvad en regering har meddelt, så en stat, hvis parlament har handlet uden at meddele det, står uden foranstaltning. Nationale gennemførelsesforanstaltninger på EUR-Lex
Læst i Directive (EU) 2024/2853 i EU-Tidende den 29. september 2026, med berigtigelsen anvendt på hvert viste sprog. EUR-Lex
Spørgsmål
- Beskytter forordningen om cyberrobusthed mig mod produktansvar?
- Nej. Overensstemmelse med CRA er ikke et forsvar og skaber ingen formodning for, at produktet ikke er defekt. En overtrædelse af den lader sagsøgeren formode defekten (artikel 10, stk. 2, litra b)), som tabellen ovenfor viser.
- Kan jeg begrænse dette ansvar i mine brugsvilkår?
- Nej. Efter artikel 15 kan ansvaret over for skadelidte ikke begrænses eller udelukkes, hverken ved aftale eller ved national ret.
- Vi leverer kun software, ikke hardware. Gælder det os?
- Ja. Artikel 4, stk. 1, nævner software som et produkt.
- Vi bragte produktet i omsætning før datoen.
- Artikel 2, stk. 1, gælder for produkter, der bringes i omsætning eller tages i brug efter den 8. december 2026. Det, der kom før, forbliver under direktivet fra 1985, som artikel 21 ophæver med en overgangsbestemmelse.
- Er det en defekt ikke at levere en sikkerhedsopdatering?
- Det kan det være. Artikel 11, stk. 2, litra c), fjerner fritagelsen for en defekt, der opstod senere, når defekten skyldes manglende opdateringer, der er nødvendige for at bevare sikkerheden, og som er under din kontrol.
Hold den dokumentation, som en domstol kan bede om
StandardOS holder den tekniske dokumentation efter CRA, supportperioden og registreringen af hver opdatering ét sted, med versioner, så beviserne findes og viser, hvad du gjorde og hvornår.